Category Lead

Onyx Cookware ApS
Denmark, 4180 Sorø
Full time
Direct hire
Updated: 10/26/2026
Contact Employer

ONYX COOKWARE™ er et dansk DTC-brand inden for premium køkkengrej med en stærk international forretning i 14 lande. Vi søger en Category Lead, der får det overordnede ansvar for vores kategoristrategi, sortiment, produktudvikling og sourcing.

Som Category Lead får du ejerskab over hele produktets kommercielle livscyklus – fra identifikation af nye muligheder og udvikling til sourcing, leverandørvalg, lancering og løbende optimering. Du vil arbejde med produktøkonomi, marginer, pricing og kundeadfærd for at sikre en stærk og profitabel forretning.

Dine ansvarsområder:

  • Udvikling og ejerskab af kategoristrategi med fokus på vækst, differentiering og profitabilitet.
  • Ansvar for sortimentets bredde, produktpositionering og prisniveauer.
  • Identifikation af nye produkter, trends og markedsmuligheder.
  • Drive produktudvikling og sourcing fra idé til færdigt produkt i samarbejde med interne teams og eksterne leverandører.
  • Leverandørvalg, leverandørudvikling og forhandlinger (enten direkte via kontoret i Kina eller i samarbejde med indkøbsafdelingen).
  • Analyse af kategori- og produktperformance (omsætning, margin, lageromsætning, returrater og kundetilfredshed).
  • Sikring af konkurrencedygtige indkøbspriser og produktkvalitet.
  • Bidrag til kommerciel kampagneplanlægning og sikring af produktviden til de kommercielle teams.
  • Brug af kundeanmeldelser og markedsindsigter til løbende forbedring af sortimentet.

Krav til dig:

  • Solid erfaring med category management, produktudvikling, sourcing eller sortimentsansvar fra e-commerce, retail eller en produktdrevet forretning.
  • Stærk kommerciel forståelse for omsætning, marginer, pricing og produktøkonomi.
  • Dokumenteret erfaring med produktudvikling, sourcing og leverandørforhandlinger.
  • Analytisk stærk og handlingsorienteret med evne til at omsætte data til konkrete beslutninger.
  • Nysgerrighed på produkter, trends og kundeadfærd samt en naturlig interesse for madlavning og køkkengrej.
  • Erfaring med private label, internationale leverandører og sourcing i Asien er en fordel.
  • Evne til at trives med stort selvstændigt ansvar og korte beslutningsveje.

Hvad vi tilbyder:

  • En central rolle med stort selvstændigt ansvar i en international DTC-virksomhed.
  • Mulighed for at påvirke hele produktets rejse fra idé til lancering.
  • Direkte indflydelse på sourcing og kvalitet gennem vores eget kontor i Kina.
  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde og et stærkt fællesskab.
  • Arbejde i et dedikeret team i Sorø med korte veje fra idé til handling.
Translated