Er du skarp til at bevare overblikket, og trives du med at få logistik og menneskelige behov til at gå op i en højere enhed? Så har vi jobbet til dig.
Hos Nordjyllands Trafikselskab (NT) arbejder vi hver dag for at sikre mobilitet for alle – uanset hvor i landet de befinder sig. Som trafikstyrer i vores flextrafik bliver du en vigtig del af en landsdækkende indsats, der hver dag gør en forskel for tusindvis af borgere.
Trafikstyrer
Som trafikstyrer bliver du bindeled mellem kunder, chauffører og vognmænd. Du er med til at sikre, at flextrafikken afvikles effektivt og trygt – hele døgnet, året rundt.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger i et team, hvor koordinering, overblik og ansvarlighed er nøgleord. Når chauffører ringer med udfordringer, er det dig, der træder til med løsninger – hurtigt, sikkert og med et smil i stemmen.
Dine opgaver inkluderer bl.a.:
Overvågning og koordinering af flextrafik på landsplan
Håndtering af henvendelser fra chauffører og samarbejdspartnere
Hurtige beslutninger og problemløsning i en kompleks og dynamisk hverdag
Tæt samarbejde med kolleger og eksterne aktører for at sikre en god kundeoplevelse
Arbejdet foregår i en vagtplan, der dækker hele døgnet og alle ugens dage – herunder også nattevagter – med god variation og fleksibilitet i hverdagen.
En engageret og nysgerrig kollega
Vi forestiller os, at du:
Er studerende på en mellem- eller længerevarende uddannelse
Har erfaring med fx. logistik, disponering, spedition eller kundeservice – men det er ikke et krav
Er løsningsorienteret, analytisk og struktureret
Kommunikerer tydeligt og positivt – også når der er travlt
Trives med at træffe beslutninger og tage ansvar
Er fleksibel og har lyst til at arbejde i et team, hvor vi hjælper hinanden
Har et godt kendskab til IT og lyst til at lære nyt
Mest af alt søger vi en engageret og nysgerrig kollega, der brænder for at skabe gode kundeoplevelser for borgere og for at bidrage til et kollegialt fællesskab, hvor vi altid er parate til at hjælpe hinanden.
Du gør en forskel
Hos NT bliver du en del af en organisation i udvikling, hvor mobilitet, samarbejde og bæredygtighed er nøgleord. Vi har en vigtig samfundsopgave – og vi ved, at det kræver dygtige og engagerede medarbejdere.
Vi tilbyder:
En meningsfuld hverdag, hvor du er med til at sikre mobilitet for alle
Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, faglig udvikling og trivsel
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
En arbejdsplads i Aalborg i hjertet af byens og regionens store trafikknudepunkt
Ansøgning mv.
Stillingen er på 8 timer om ugen, med tiltrædelse 1. oktober 2026
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med KL – med mulighed for forhandling
Opstart og oplæring
Vi afholder opstart for nye medarbejdere i uge 42
Du skal i første uge af ansættelsen forvente hele arbejdsdage hele ugen pga. oplæring og introduktion til organisationen
Upload din ansøgning med relevante bilag via www.ntrejse.dk/om-nt/ledige-stillinger senest den 31. august 2026. Vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen? Så kontakt ansættelsesteamet:
Nick Glenn Nielsen på eller tlf. 2519 8639
Anne Ettrup-Christensen på eller tlf. 4162 4344
Om NT – Nordjyllands Trafikselskab
Hos Nordjyllands Trafikselskab (NT) binder vi Nordjylland sammen. Vi driver og udvikler mobiliteten på tværs af bus, tog og fleksible løsninger som Plustur og Flextur – altid med kunden i centrum. Hvert år rejser ca. 25 mio. passagerer med NT, og vi har i alt omkring 2.500 medarbejdere i vores organisation og hos vores operatører.
NT ejer 89 % af Nordjyske Jernbaner samt er medejer af Rejsekort & Rejseplan, hvor vi arbejder for at gøre det lettere, smartere og mere fleksibelt at bruge kollektiv transport.
Vi er i fuld gang med den grønne omstilling: fra elektrificeringen af Aalborgs busflåde og etableringen af PlusBus til omlægning af hele vores Flex-flåde og nye digitale løsninger som Rejsekort-appen. Samtidig bygger vi det nordjyske hovednet og udvider ekspresbusnettet, så rejsen bliver hurtigere, enklere og mere attraktiv for endnu flere.