Sygeplejerske søges – med fagligt ansvar og hjerte for helhedspleje

Aale-Hjortsvang Friplejehjem S/I
Denmark, 7160 Tørring
Full time
Direct hire
Updated: 2/20/2026
Phone: Tel.: 51284805
Contact Employer

Aale-Hjortsvang Friplejehjem er et nyopstartet friplejehjem i Tørring, som åbner for borgerindskrivning den 1. juni 2026. Vi får plads til 30 borgere, og vi er i gang med at skabe rammen om et hjem – ikke blot en institution.

Vores værdigrundlag bygger på nærvær, fællesskab og livskvalitet. Vi ønsker et Friplejehjem med åbenhed mod lokalsamfundet, hvor børn og unge naturligt kan komme i huset, og hvor dyr kan være en del af hverdagen og skabe glæde og ro.

På sigt ønsker vi også at tilbyde praktikforløb for sårbare børn og unge i samarbejde med relevante aktører. Det vil altid ske med respekt for, at plejehjemmet først og fremmest er borgernes hjem – og kun når det er i overensstemmelse med deres trivsel, ønsker og tryghed.

Vi forventerat du er indstillet på, at gøre vores værdigrundlag til en fast del af hverdagen og kan arbejde ud fra det. Læs værdiggrundlag her

Hos os er vi fælles om kerneopgaven. Som sygeplejerske indgår du naturligt i den daglige pleje og omsorg for borgerne, samtidig med at du har et særligt ansvar for den sundhedsfaglige kvalitet i huset. Du vil samtidig have et tæt samarbejde med lederen om at skabe faglig retning og struktur i hverdagen. Du vil også være en vigtig del af kontakten til hjemmesygeplejersken fra kommunen i ydertimer, så vi sikrer koordinering og kontinuitet i borgernes forløb.

Stillingen er på 28–32 timer ugentligt eller efter aftale. 
Der vil være både dag- og evt. aftenvagter, og weekendarbejde må påregnes, frekvensen endnu ikke fastlagt. I opstartsperioden vil der være behov for fleksibilitet mellem vagtlagene – naturligvis indenfor rimelighedens grænser.

Tiltrædelse: 18. maj 2026

Din rolle hos os

Som sygeplejerske får du en central rolle i opbygningen af vores faglige fundament. Du bliver nøgleperson i at sikre høj kvalitet, systematik og udvikling i den sundhedsfaglige indsats.

Dine ansvarsområder vil bl.a. være:

Overordnet ansvar for den sundhedsfaglige kvalitet

Ansvar for medicinhåndtering og medicingennemgange

Tæt kontakt og koordinering med praktiserende læger og øvrige samarbejdspartnere

Deltagelse i den daglige pleje og dermed tæt kontakt til borgerne

Afholdelse af triagering sammen med øvrigt personale

Kontakt til hjemmesygeplejersken fra kommunen i ydertimer

Kliniske vurderinger og sygeplejefaglige indsatser

Undervisning og intern kompetenceudvikling

Oplæring og sparring med øvrige faggrupper

Medansvar for dokumentation og faglig opfølgning i tæt samarbejde med lederen

Være ansvarlig for diverse sundhedsfaglige – og ældre tilsyn

Det er vigtigt, at du både trives i den kliniske rolle og i den fagligt koordinerende funktion.

Om opstarten

De første borgere flytter ind 1. juni 2026. Fra din tiltrædelse den 18. maj vil du være med til at:

Opbygge struktur omkring medicinhåndtering og sundhedsfaglige procedurer

Udarbejde arbejdsgange og sikre implementering

Bidrage til introduktion og faglig retning for det samlede team

Du får reel indflydelse på, hvordan den sundhedsfaglige praksis formes fra begyndelsen.

Vi håber, at du:

Er fagligt velfunderet og har klinisk erfaring

Er uddannet sygeplejerske

Trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt

Har lyst til at undervise og udvikle andre

Kan kombinere høj faglighed med nærvær og relations arbejde

Motiveres af at være med i en opstartsproces

Har kendskab til den nye ældrelov

Har kendskab til Cura (en fordel, men ikke et krav)

Formår at uddelegere og formidle på en konstruktiv måde

Ser værdien i et Friplejehjem med liv, lokalt engagement og generationer samlet

Vi tilbyder

En unik mulighed for at præge den sundhedsfaglige retning fra start

En arbejdsplads med korte beslutningsveje

Tæt samarbejde med ledelsen

En arbejdsplads for beboerne er i centrum

Indflydelse på udvikling, kultur og kvalitet

Mulighed for madordning

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst/efter aftale

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 12. marts 2026 kl. 8:00

Samtaler afholdes: d. 20. marts 2026

Tiltrædelse: 18. maj 2026 Bemærk, at der ved ansættelsen vil blive indhentet straffeattest. Send ansøgning, CV, evt. uddannelsesbevis og relevante udtalelser til:

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Leder Regitze Nordahl

Tlf: 51284805

Mail:

Vi glæder os til at byde en sygeplejerske velkommen, som både vil stå stærkt fagligt – og være med til at skabe et hjem

Translated
Job offer details
Work schedule: Full time
Number of posts: 1
Job offer language: Danish (da)
Start date: 5/18/2026
Workplace
Location city: 7160 Tørring
Location region: East Jutland
Country: Denmark
Company
Employer name: Aale-Hjortsvang Friplejehjem S/I
Contact name: Regitze Nordahl
City: 7160 Tørring
Country: Denmark
Phone: Tel.: 51284805