Fysioterapeut til Helhedsplejen – fokus på forebyggelse, rehabilitering og genoptræning

FRIT VALG - SVANE PLEJE ApS
Denmark, 9400 Nørresundby
Full time
Direct hire
Updated: 2/20/2026
Contact Employer

Fysioterapeut til Helhedsplejen – fokus på forebyggelse, rehabilitering og genoptræning

Er du en fagligt stærk fysioterapeut med interesse for rehabilitering og genoptræning? Brænder du for at gøre en forskel for ældre borgere – med udgangspunkt i deres egne ønsker og mål? Så er du måske vores nye kollega i Frit Valg Svane Pleje.

Om os

I Frit Valg Svane Pleje arbejder vi ud fra ældrelovens værdier om selvbestemmelse, med fokus på borgerinddragelse og personcentreret omsorg. Vores tilgang bygger på et tæt tværfagligt samarbejde en helhedsorienteret indsats, hvor borgerens ressourcer og potentialer er i centrum.

I Frit Valg Svane Pleje arbejder vi teamorganiseret, hvor du bliver tilknyttet et eller flere teams bestående af en planlægger, SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere og ufaglærte. Vi har desuden ansat en sygeplejerske som fagligleder til faglig sparring og kvalitetssikring. Du får en ergoterapeut som kollega i Aalborg og bliver samtidig en del af et engageret terapeutteam på tværs af alle vores afdelinger.

Om stillingen

Opgaverne spænder bredt inden for forebyggelse, rehabilitering og genoptræning. Dine primære opgaver forventes at være i forbindelse med genoptræning, men opgaver som forløbsansvarlig i borgerens rehabiliteringsforløb, herunder afklaring af hjælpsbehov og aktivitetstræning, er også en del af stillingen. Genoptræningsopgaver sker aktuelt efter ældreloven. Vi forventer at skulle implementere genoptræning efter §140 i løbet af 2027, hvorfor dette på sigt også vil blive en del af dine opgaver.

Du får desuden en vigtig rolle i kompetenceudvikling og faglig refleksion på tværs af teams samt mulighed for at bidrage i kvalitets- og udviklingsopgaver. Eksempelvis skal vi implementere velfærdsteknologiske løsninger og styrke samarbejdet med frivillighed og civilsamfund.

En typisk dag starter ude ved borgerne, hvor du evt. opstarter et rehabiliterings- eller genoptræningsforløb, træner at borgeren kan blive selvhjulpen i bad eller til måltid, foretager en arbejdspladsvurdering, faldudredning eller understøtter dine kolleger i hverdagsrehabilitering. Senere har du fx administrative opgaver på kontoret, hvor du bestiller hjælpemidler, udfører dokumentationspraksis eller følger op på data i forbindelse med kvalitetssikring.

Dine opgaver

Som forløbsansvarlig skal du vurdere borgerens rehabiliterings- og genoptræningspotentiale og opstarte den rette hjælp eller træning og sikre løbende opfølgning på forløb

Sikre at alle medarbejdere arbejder med afsæt i den rehabiliterende tankegang

Varetage genoptræning enten i borgerens hjem, digital træning eller på holdtræning

Inddrage kolleger i borgerens plan, således alle arbejder med borgernes mål

Sikre faglig refleksion og understøtte tværfagligt samarbejde – også med myndighed

Facilitere tværfaglige møder og teammøder, herunder borgerdrøftelser og/eller mindre undervisningsopgaver

Sætte fokus på frivillighed og civilsamfundets betydning for borgerens liv

Bidrage til oplæring af nye medarbejdere og understøtte opgavefordeling efter kompetencer

Om dig – faglige kompetencer

Du arbejder struktureret, reflekteret og med høj faglighed

Du formidler tydeligt – både skriftligt og mundtligt

Du ser stor værdi i tværfagligt samarbejde og kan facilitere møder på tværs

Du er motiveret for at dele viden, skabe læring og udvikle kollegers kompetencer

Om dig – personlige kompetencer

Du trives med alsidige opgaver og en til tider uforudsigelig hverdag

Du kan arbejde selvstændigt

Du er samarbejdsorienteret og bidrager til et positivt og lærende arbejdsmiljø

Du brænder for at støtte borgeren i at nå sine mål og bevare livskvaliteten

Vi tilbyder

Base på Frit Valg Svane kontorer i Nørresundby.

En spændende og varieret hverdag med fokus på faglig kvalitet

Mulighed for at påvirke implementeringen af den nye ældrelov og opstart af genoptræning efter §140

En arbejdsplads, hvor borgeren er i centrum, og din faglighed gør en forskel

Mulighed for vidensdeling på tværs af afdelingerne samt Svane Plejes kvalitetsgruppe

Kort mellem handling og beslutning

Ansøgning og ansættelsesforhold

Der er tale om en fastansættelse, hvor du kan være med til at aftale ugentlig arbejdstid ved ansættelse. Arbejdstid planlægges typisk indenfor tidsrummet 7-16, men eftermiddag og/eller aftenarbejde kan forekomme.

Vi ønsker stillingen besat fra 1. april 2026.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker stillingsopslaget uddybet, er du velkommen til at kontakte: Direktør Tina Jørgensen på tlf. 41 40 20 10 hverdage mellem kl. 08.00 og 14.00 eller på e-mailadressen; samtalerne afholdes den 11 og 12 marts 2026

Translated
Required driving licence
B
Job offer details
Work schedule: Full time
Number of posts: 1
Job offer language: Danish (da)
Start date: 4/1/2026
Workplace
Location city: 9400 Nørresundby
Location region: North Jutland
Country: Denmark
Company
Employer name: FRIT VALG - SVANE PLEJE ApS
City: 9400 Nørresundby
Country: Denmark