General office clerks

Kontorelev - Administration

Siite ApS
Denmark, 9000 Aalborg
Full time
Direct hire
Updated: 2/13/2026
Phone: Tel.: 20823252
Contact Employer

Om Siite 
Siite ApS er et full-service web- og marketingbureau, der hjælper små og mellemstore virksomheder med hjemmesider, marketing og content, som skaber målbar forretning. Som kontorelev hos Siite får du mulighed for at starte din karriere inden for administration i en virksomhed i vækst, hvor du lærer i praksis, får ansvar og bliver en vigtig del af hverdagen.

Vi søger en kontorelev med speciale i administration, der har lyst til at udvikle sig fagligt og personligt i en alsidig elevstilling. Du bliver en del af et ambitiøst bureau med fokus på kvalitet, struktur og langsigtede kunderelationer. Hos os er tempoet højt, beslutningsvejene korte, og du får hurtigt indblik i den daglige drift. Du får en praktisk uddannelse, hvor du arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen og gradvist får mere ansvar i takt med, at du udvikler dine kompetencer.

Kort om rollen 
Du bliver et centralt bindeled mellem kunder, support, salg og interne teams. Rollen kombinerer kundekontakt og administration og er afgørende for, at vores processer kører effektivt, og at kunderne oplever professionel service.

Elevpladsen passer til dig, der trives med ansvar, struktur og mange kontaktflader - og som ikke er bange for at stille krav til både kunder og kolleger for at sikre fremdrift.

Dine primære opgaver

Administrative opgaver og daglig kontordrift

Håndtering af mails og supporttelefon

Oprettelse og opdatering af data i interne systemer

Fakturering og lettere økonomiopgaver

Koordinering og opfølgning på opgaver

Ad hoc-opgaver i hverdagen

Hvem er du?

Er motiveret for at lære og tage ansvar

Arbejder struktureret, er detaljeorienteret og formår at bevare overblik – også når der er mange bolde i luften

Kommunikerer klart og professionelt på dansk og kan begå dig på engelsk ved behov

Trives i en rolle med mange kontaktflader og varierende opgaver i løbet af dagen

Har god systemforståelse og let ved at sætte dig ind i nye IT-systemer

Er tydelig og professionel i din kommunikation, kan sætte grænser og ikke er bange for at afvise eller skubbe på, når det er nødvendigt for at sikre fremdrift

Vi tilbyder

En alsidig elevplads med ansvar og læring i praksis

Indsigt i virksomhedens drift og administration

Et godt arbejdsmiljø med hjælpsomme kolleger

Gode udviklingsmuligheder under uddannelsen

Et uformelt, ambitiøst arbejdsmiljø med højt tempo

Adgangskrav til elevstillingen 
For at komme i betragtning til stillingen skal du have bestået én af følgende:

EUX (det studiekompetencegivende forløb)

HHX

HTX, STX eller HF suppleret med et 5-ugers EUS5-forløb (kontorlinjen) fra en handelsskole

Ansøgere på 25 år eller derover, som har påbegyndt grundforløbet efter 1. august 2015, skal vedlægge en realkompetencevurdering (RKV). RKV rekvireres via den lokale handelsskole og skal medsendes ansøgningen.

Sådan søger du 
Send din ansøgning og dit CV til. Skriv kort om din erfaring med B2B-salg, din tilgang til relationer - og hvorfor du kan se dig selv som et stærkt match hos Siite.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Client Director, Christian Barnbæk på +45 20 82 32 52 eller.

Translated