Kontor- og handelselev hos Jet Sport

Jetsport A/S
Denmark, 8800 Viborg
Full time
Direct hire
Updated: 5/16/2026
Phone: Tel.: 86611255
Contact Employer

Vil du have en uddannelse i en virksomhed, hvor logoer fra Superligaen, sportskæder og store nordiske brands går gennem hænderne hver eneste dag? Så har vi pladsen til dig.

Jet Sport er en af Danmarks førende leverandører af tekstiltryk, transfers og broderier. Vi er en familieejet B2B-virksomhed med base i Viborg, hvor vores mere end 100 medarbejdere hver dag leverer kvalitetsprodukter til fodboldklubber, sportskæder, tøjforhandlere, sygehuse og industrivaskerier i hele Norden. Vores tryk og broderier pryder bl.a. trøjerne hos mange af de største klubber i Superligaen.

Nu søger vi en kontor- og handelselev til vores kontor – én med lyst til at lære, udvikle sig og være en del af et professionelt miljø, hvor der altid er fart på.

Om uddannelsen

Som kontor- og handelselev hos Jet Sport får du en uddannelse, der veksler mellem skoleophold og praktisk arbejde i virksomheden. Du får indsigt i mange forskellige områder som salg, kundeservice, logistik og ordrebehandling, og du lærer, hvordan en moderne B2B-virksomhed fungerer – fra den lille forhandlerordre til samarbejdet med de store sportskæder.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. inkludere:

Besvare og håndtere kundehenvendelser via telefon og mail

Hjælpe med ordrebehandling og fakturering i vores Navision-system

Vejlede kunder om produkter og services samt håndtere reklamationer

Koordinere med vores produktionsafdeling, så kundernes ordrer behandles korrekt og leveres til tiden

Assistere med diverse administrative opgaver og kvalitetskontrol

Skoleophold og teoretisk uddannelse

Sideløbende med det praktiske arbejde deltager du i skoleophold på en erhvervsskole, hvor du undervises i fag som kommunikation, økonomi, kundeservice og forretningsforståelse. Du arbejder også med praktiske cases, der tager udgangspunkt i de udfordringer, vi møder hos Jet Sport. Uddannelsen afsluttes med en eksamen, som giver dig et stærkt fagligt fundament til din fremtidige karriere inden for handel og kontorarbejde.

Forventninger til dig:

Du har afsluttet en adgangsgivende ungdomsuddannelse (f.eks. HHX, HG eller STX med EUD)

Du brænder for salg og handel og er både lærenem og motiveret

Du er ansvarsbevidst, struktureret og tør tage initiativ

Du trives i en travl hverdag og har flair for kundekontakt

Du har en grundlæggende IT-forståelse og god erfaring med Office-pakken

Du er serviceminded og udstråler en positiv og imødekommende personlighed

Vi tilbyder:

En alsidig og spændende elevuddannelse med fokus på både teori og praksis

En mentor, der følger dig tæt gennem hele uddannelsesforløbet og støtter din udvikling

Et godt arbejdsmiljø i en dynamisk virksomhed med plads til både faglig og personlig udvikling

Gode arbejdsforhold i et ungt miljø med højt tempo

Arbejdstid

Mandag til fredag kl. 9-17.

Ansøgningsproces

Vi behandler ansøgninger løbende, og vi glæder os til at modtage din ansøgning samt dine eksamenspapirer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe og tale med Cecilie Hansen på 8661 1255 eller skrive til.

Translated
Job offer details
Work schedule: Full time
Number of posts: 1
Job offer language: Danish (da)
Workplace
Location city: 8800 Viborg
Location region: West Jutland
Country: Denmark
Company
Employer name: Jetsport A/S
Contact name: Cecilie Hansen
City: 8800 Viborg
Country: Denmark
Phone: Tel.: 86611255