Arbejdsopgaver
Som CTO / Teknisk chef får du en central rolle i virksomheden og kommer til at arbejde tæt sammen med vores CEO, internationale salgsteam, kunder og produktionspartnere.
Dine primære opgaver bliver:
- Udvikling og optimering af vores kompositplatforme, fodspark og tilhørende komponenter.
- Konstruktion, tekniske tegninger og produktionsdokumentation.
- Beregninger af styrke, belastning og nedbøjning, herunder FEM/FEA-analyser.
- Planlægning og gennemførelse af produkttest og kvalitetssikring.
- Arbejde med internationale standarder, tekniske godkendelser og certificeringer, herunder EN 12811.
- Teknisk sparring med vores kunder og samarbejdspartnere i Europa og USA.
- Samarbejde med vores produktionspartnere i Kina og Letland om produktforbedringer, kvalitet og nye løsninger.
- Udvikling af nye profiler, endestykker, samlingsløsninger og andre komponenter.
- Strukturering og prioritering af vores tekniske udviklingsprojekter fra idé til færdigt produkt.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en ingeniøruddannelse inden for eksempelvis maskinteknik, konstruktion, mekanik, materialeteknologi eller kompositmaterialer.
Du har gerne erfaring med produktudvikling, konstruktion og beregninger, men du behøver ikke nødvendigvis have arbejdet specifikt med komposit eller stilladsbranchen tidligere.
Vi lægger især vægt på, at du:
- Har en solid teknisk forståelse og interesse for produktudvikling.
- Har erfaring med 3D CAD og tekniske konstruktionstegninger.
- Har kendskab til styrkeberegninger og gerne FEM/FEA.
- Kan omsætte idéer og kundebehov til konkrete, producerbare løsninger.
- Arbejder struktureret og kan bevare overblikket over flere projekter.
- Er praktisk orienteret og trives med at finde løsninger frem for kun at beskrive problemer.
- Kan kommunikere på engelsk med internationale kunder og leverandører.
- Trives i en mindre virksomhed, hvor beslutningsvejene er korte, og hvor man selv er med til at få tingene til at ske.
Vi tilbyder
- En central teknisk rolle med stor indflydelse på vores fremtidige produkter.
- Mulighed for at arbejde med innovative kompositløsninger til et internationalt marked.
- Tæt samarbejde med ledelsen og direkte indflydelse på beslutninger.
- En varieret hverdag med både udvikling, konstruktion, test og internationale samarbejder.
- Stor frihed under ansvar og mulighed for at præge opbygningen af vores tekniske funktion.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling i takt med virksomhedens vækst.
- En uformel omgangstone, korte beslutningsvejene og lægger vægt på, at gode idéer hurtigt kan omsættes til handling.
Om Nordic Platform
Nordic Platform A/S er en dansk virksomhed med speciale i udvikling og produktion af højstyrke-kompositprodukter til stilladsindustrien.
Vores produkter sælges internationalt, blandt andet under AIRSTEPS-navnet og som OEM-løsninger til etablerede stilladsproducenter.
Vi har hovedkontor i Haderslev, salgskontor i München og aktiviteter i USA gennem Nordic Platform Inc. i Houston.
Vi arbejder målrettet med at udvide vores internationale position og udvikle nye løsninger, der kombinerer lav vægt, høj styrke og lang levetid.