Ergoterapeut til Helhedsplejen

FRIT VALG - SVANE PLEJE ApS
Denmark, 9400 Nørresundby
Full time
Direct hire
Updated: 10/1/2026
Contact Employer

Er du en fagligt stærk ergoterapeut med interesse for rehabilitering og genoptræning? Brænder du for at gøre en forskel for ældre borgere – med udgangspunkt i deres egne ønsker og mål? Så er du måske vores nye kollega i Frit Valg Svane Pleje Nørresundby.

Om os

I Frit Valg Svane Pleje arbejder vi ud fra ældrelovens værdier om selvbestemmelse, fokus på borgerinddragelse og personcentreret omsorg. Vores tilgang bygger på et tæt tværfagligt samarbejde og en helhedsorienteret indsats, hvor borgerens ressourcer og livskvalitet er i centrum.

I Frit Valg Svane Pleje arbejder vi teamorganiseret. Du bliver tilknyttet et eller flere teams bestående af en planlægger, SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere og ufaglærte. Du får desuden en fysioterapeut som kollega i afdelingen og du bliver en del af et engageret terapeutteam på tværs af alle vores 14 afdelinger, hvor der er mulighed for sparring.

Om stillingen

Opgaverne som ergoterapeut spænder bredt inden for forebyggelse, vedligeholdelse, rehabilitering og genoptræning. Du skal fungere som forløbsansvarlig hovedsaligt for borgere visiteret efter Ældreloven, herunder afklaring af hjælpsbehov og vurdering af rehabiliteringspotentiale samt planlægning af borgerens forløb efterfølgende.

Du har desuden til opgave at understøtte, at alle SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere og ufaglærte arbejder rehabiliterende, hvilket vi forestiller os sker via daglig sparring med kolleger, deltagelse i teammøder og tværfaglige møder, undervisning og supervision. Det er derfor en forudsætning, at du er nysgerrig og har lyst til at varetage en vejledende rolle ift. dine kollegers faglige udvikling.

Du får mulighed for generelt at bidrage i kvalitets- og udviklingsopgaver, f.eks. skal vi implementere velfærdsteknologiske løsninger og styrke samarbejdet med frivillighed og civilsamfund.

En typisk dag starter ude ved borgerne, hvor du fx opstarter et rehabiliteringsforløb, træner at borgeren kan blive selvhjulpen i bad eller til måltid, foretager en arbejdspladsvurdering eller understøtter dine kolleger i hverdagsrehabilitering. Senere har du fx administrative opgaver på kontoret, hvor du bestiller hjælpemidler, udfører dokumentationspraksis og dagen afsluttes måske med et tværfagligt møde.

Dine opgaver

Som forløbsansvarlig skal du vurdere borgerens rehabiliterings- og genoptræningspotentiale og opstarte den rette hjælp eller træning og sikre løbende opfølgning på forløb

Inddrage kolleger i borgerens plan, således alle arbejder med borgernes mål og med afsæt i den rehabiliterende tankegang

Varetage aktivitets- eller genoptræning i borgerens hjem eller som holdtræning

Sikre faglig refleksion, facilitere tværfaglige møder og teammøder

Understøtte tværfagligt samarbejde med kommunale samarbejdspartnere, herunder myndighed

Sætte fokus på frivillighed og civilsamfundets betydning for borgerens liv

Bidrage til oplæring af nye medarbejdere og understøtte opgavefordeling efter kompetencer

Om dig – faglige kompetencer

Du arbejder struktureret, reflekteret og med høj faglighed

Du formidler tydeligt – både skriftligt og mundtligt

Du ser stor værdi i tværfagligt samarbejde og kan facilitere møder på tværs

Du er motiveret for at dele viden, skabe læring og udvikle kollegers kompetencer

Om dig – personlige kompetencer

Du trives med alsidige opgaver og en til tider uforudsigelig hverdag

Du kan arbejde selvstændigt

Du er samarbejdsorienteret og bidrager til et positivt og lærende arbejdsmiljø

Du brænder for at støtte borgeren i at nå sine mål og bevare livskvaliteten

Vi tilbyder

En spændende og varieret hverdag

Mulighed for at påvirke implementeringen af den nye ældrelov og mulighed for at påvirke implementering af den nye sundhedsreform i 2027, hvor genoptræning efter §140 forventes at indgå for private leverandører

Mulighed for vidensdeling på tværs af afdelingerne samt Svane Plejes kvalitetsgruppe

Kort mellem handling og beslutning

Ansøgning og ansættelsesforhold

Der er tale om en fastansættelse på 32-37 timer, hvor du kan være med til at aftale ugentlig arbejdstid ved ansættelse. Arbejdstid planlægges typisk indenfor tidsrummet kl. 7-16, men eftermiddag og/eller aftenarbejde kan forekomme.

Vi ønsker stillingen besat fra 1. november 2026 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist den 18/10-2026

Samtaler forventes afholdt uge 43. Der kan indgå en kort case til samtalen.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker stillingsopslaget uddybet, er du velkommen til at kontakte:

-          Direktør Tina Jørgensen 41402010 hverdage mellem kl. 08.00 og 14.00 eller på e-mailadressen

-          Faglig chef for rehabilitering og genoptræning Trine Bassett på. tlf. 92 43 51 22 eller på e-mail (træffes i uge 31-33)

Løn- og ansættelsesforhold forhandles ved dialog.

Translated
Required driving licence
B
Job offer details
Work schedule: Full time
Number of posts: 1
Job offer language: Danish (da)
Workplace
Location city: 9400 Nørresundby
Location region: North Jutland
Country: Denmark
Company
Employer name: FRIT VALG - SVANE PLEJE ApS
City: 9400 Nørresundby
Country: Denmark