Praktisk stærk servicemedarbejder til MARTECs brandskole i HVIMS

Den selvejende institution MARTEC - Maritime and Polytechnic College
Denmark, 9982 Ålbæk
Full time
Direct hire
Updated: 9/18/2026
Phone: Tel.: 25581960
Contact Employer

Er du praktisk anlagt, serviceorienteret og god til at skabe struktur i en hverdag med mange forskellige opgaver? MARTEC søger en servicemedarbejder med en håndværksmæssig baggrund til vores brandskole HVIMS.

Du bliver en vigtig del af den daglige drift og skal være med til at sikre, at brandskolens bygninger, øvelsesområder og udstyr fremstår funktionelle, sikre og klar til undervisning og kursusaktiviteter.

Om stillingen

Som servicemedarbejder på MARTECs brandskole får du en alsidig og praktisk hverdag. Du kommer til at arbejde tæt sammen med brandskolens instruktører og øvrige medarbejdere og får en central rolle i forbindelse med klargøring, drift og vedligeholdelse.

Arbejdsopgaverne varierer fra dag til dag. Du skal derfor trives med en hverdag, hvor der både er planlagte vedligeholdelsesopgaver og opgaver, som skal løses med kort varsel. Stillingen kræver, at du kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og bidrage aktivt til at få de daglige aktiviteter til at fungere.

Dine opgaver

Dine primære opgaver vil blandt andet være at:

klargøre øvelsesområder og udstyr til undervisning og kursusaktiviteter

rydde op og genetablere øvelsesområder efter gennemførte aktiviteter

udføre løbende drift og vedligeholdelse af bygninger, udendørsarealer og teknisk udstyr

udføre mindre håndværksmæssige reparationer og praktiske opgaver

vedligeholde og reparere metaldele og udstyr, herunder eventuelt udføre mindre svejseopgaver

planlægge vedligeholdelsesopgaver og følge op på arbejde udført af eksterne håndværkere

bidrage til korrekt og bæredygtig affaldshåndtering

hjælpe instruktørerne med praktiske opgaver i forbindelse med brandskolens aktiviteter

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har en faglært håndværksmæssig baggrund og erfaring med praktisk vedligeholdelse. Din konkrete uddannelse er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har en bred praktisk forståelse, kan bruge dine hænder og er indstillet på at løse mange forskellige typer opgaver.

Det er en fordel, hvis du:

har erfaring med bygningsdrift, vedligeholdelse eller tekniske installationer

kan udføre mindre svejseopgaver

har truckcertifikat

har kørekort til lastbil og eventuelt bus

har grundlæggende IT-kundskaber

Kørekort til personbil er en forudsætning.
Du skal være indstillet på at arbejde i et miljø, hvor undervisningen blandt andet omfatter praktiske brandøvelser. Arbejdet kan derfor foregå både indendørs og udendørs og vil til tider være fysisk krævende.

Om dig

Vi søger en kollega, der motiveres af at yde god service og selvstændigt løse hverdagens praktiske udfordringer.

Som person er du:

selvkørende og struktureret i din tilgang til opgaverne

fleksibel i forhold til både arbejdstider og arbejdsopgaver

praktisk anlagt og god til at finde løsninger

ansvarsbevidst, stabil og engageret

samarbejdsorienteret og klar til at hjælpe, hvor der er behov

god til at kommunikere med instruktører, kursister og kolleger

åben over for nye udfordringer og interesseret i at udvikle dig fagligt og personligt

Vi tilbyder

Du får en spændende og alsidig stilling i et unikt undervisningsmiljø, hvor du får stor indflydelse på din egen hverdag. Du bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger, hvor samarbejde, faglighed og respekt for hinanden vægtes højt.

Vi tilbyder desuden gode ansættelsesforhold og mulighed for relevant faglig udvikling.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling med arbejdssted på MARTECs brandskole HVIMS, men vi er åbne for at aftale et lavere timetal med den rette kandidat. Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse aftales nærmere.

Ansøgning

Send din ansøgning med CV og relevante uddannelsesbeviser via MARTECs elektroniske rekrutteringssystem.

Søg stillingen her

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingschef Jan Jacobsen Mobil: 25 58 19 60 E-mail:

Ansøgningsfrist: 11. oktober 2026

Translated
Required driving licence
B
Job offer details
Work schedule: Full time
Number of posts: 1
Job offer language: Danish (da)
Workplace
Location city: 9982 Ålbæk
Location region: North Jutland
Country: Denmark
Company
Employer name: Den selvejende institution MARTEC - Maritime and Polytechnic College
Contact name: Jan Jacobsen
City: 9982 Ålbæk
Country: Denmark
Phone: Tel.: 25581960