Er du vores nye højre hånd i den daglige drift?

Aarhus Rengøringsselskab ApS
Denmark, 8230 Åbyhøj
Full time
Direct hire
Updated: 9/10/2026
Phone: Tel.: 86123355
Contact Employer

Aarhus Rengøringsselskab søger en erfaren tilsynsførende, som både har solid erfaring med rengøring og samtidig har lyst til at tage mere ansvar for kvalitet, medarbejdere og den daglige drift.

Stillingen kan være oplagt for dig, der allerede arbejder som rengøringsassistent eller teamleder, og som er klar til at tage det næste skridt i branchen og skabe dig en karriere inden for rengøring.

Du behøver altså ikke nødvendigvis have arbejdet som tilsynsførende tidligere. Det vigtigste er, at du har en stærk faglig baggrund, tager ansvar og har lyst til at udvikle dig i en rolle med mere koordinering, kvalitetssikring og kontakt til både medarbejdere og kunder.

Du bliver en vigtig del af den daglige drift og et tæt bindeled mellem medarbejdere, kunder og ledelsen.

Dine arbejdsopgaver

Som tilsynsførende vil du blandt andet arbejde med:

Tilsyn og kvalitetssikring hos vores kunder

Oplæring og introduktion af nye rengøringsassistenter

Opfølgning på medarbejdere og arbejdsopgaver

Koordinering ved sygdom, ferie og ændringer i driften

Kontakt med kunder omkring den daglige rengøring

Kontrol af rengøringsstandarder og arbejdsbeskrivelser

Planlægning og udførelse af forskellige specialopgaver

Bestilling og levering af materialer og rengøringsmidler

Praktisk deltagelse i rengøringsopgaver, når der er behov for det

Du skal derfor være indstillet på, at jobbet både består af tilsyn, koordinering og praktisk rengøringsarbejde.

Vi leder efter dig, der har erfaring fra rengøringsbranchen

Det er vigtigt for os, at du har praktisk erfaring med almindelig professionel rengøring og ved, hvad god kvalitet betyder i praksis.

Vi ser meget gerne, at du også har erfaring med opgaver som:

Grundrengøring

Hovedrengøring

Flytterengøring af lejligheder og erhverv

Gulvbehandling

Specialrengøring

Brug af rengøringsmaskiner og professionelt udstyr

Har du erfaring med polisharbejde, opskuring og behandling af gulve, er det en klar fordel.

Du behøver ikke kunne alt fra første dag, men du skal have en solid faglig forståelse for rengøringsbranchen og lyst til at udvikle dig yderligere.

Måske er du klar til næste skridt?

Du arbejder måske i dag som rengøringsassistent, serviceassistent eller teamleder og kan mærke, at du gerne vil mere.

Måske er du ofte den kollega, andre spørger til råds. Du har styr på kvaliteten, tager ansvar, hjælper nye medarbejdere i gang og har blik for, hvordan opgaverne kan løses bedst muligt.

Hvis du kan genkende dig selv i det, kan stillingen som tilsynsførende hos os være dit næste naturlige skridt.

Vi søger ikke nødvendigvis den kandidat med den flotteste titel på CV'et. Vi søger en person med erfaring, faglig stolthed, ansvarsfølelse og lysten til at udvikle sig og skabe en karriere inden for rengøringsbranchen.

Som person forestiller vi os, at du

Har naturligt overblik og tager ansvar

Kan arbejde selvstændigt

Er god til at kommunikere med forskellige mennesker

Kan oplære og vejlede medarbejdere på en respektfuld og tydelig måde

Har øje for kvalitet og detaljer

Er løsningsorienteret og ikke bange for at tage fat

Kan bevare roen, når dagens plan pludselig ændrer sig

Forstår betydningen af god kundeservice

Følger opgaver helt til dørs

Hos os skal en tilsynsførende ikke kun kunne konstatere, at noget ikke er godt nok. Du skal også kunne vise medarbejderen, hvordan opgaven skal løses korrekt.

Praktiske krav

Det er et krav, at du:

Har erfaring fra rengøringsbranchen

Har kørekort

Kan kommunikere på dansk eller tydelig og øvet engelsk

Kan arbejde selvstændigt og struktureret

Er fleksibel i forhold til arbejdstider

Det er en fordel, hvis du også kan kommunikere på engelsk, da vi har medarbejdere med forskellige nationaliteter.

Arbejdstid og løn

Arbejdstiden vil som udgangspunkt ligge i dagtimerne.

Da vi arbejder i en branche, hvor opgaver og behov kan opstå uden for almindelig arbejdstid, skal du dog være indstillet på at kunne træde til om aftenen og i weekenderne, når arbejdet kræver det.

Løn aftales individuelt efter kvalifikationer og erfaring.

Hvad tilbyder vi?

Du får en stilling med stor variation og mulighed for at få reel indflydelse på den daglige drift.

Vi tilbyder blandt andet:

En selvstændig stilling med ansvar

En hverdag med både mennesker, kvalitet og praktiske opgaver

Tæt samarbejde med virksomhedens ledelse

Mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt

Mulighed for at tage næste skridt i din karriere inden for rengøringsbranchen

Stor variation i arbejdsdagen

Grundig oplæring i vores kunder, medarbejdere og arbejdsgange

Mulighed for at blive en central person i virksomhedens fortsatte udvikling

Om Aarhus Rengøringsselskab

Aarhus Rengøringsselskab er en professionel rengøringsvirksomhed med kunder i Aarhus og omegn.

Vi udfører blandt andet almindelig erhvervsrengøring samt forskellige specialopgaver, og vi lægger stor vægt på høj kvalitet, ordentlighed og gode relationer til både kunder og medarbejdere.

Vi tror på, at den bedste kvalitet opstår, når medarbejderne ved, hvad der forventes, får den nødvendige oplæring og har en leder, der følger op og hjælper dem med at lykkes.

Lyder stillingen som noget for dig?

Så send os din ansøgning og dit CV.

Fortæl gerne kort om din erfaring fra rengøringsbranchen, hvilke typer rengøringsopgaver du tidligere har arbejdet med, og hvorfor du gerne vil tage næste skridt i din karriere.

Har du erfaring med eksempelvis grundrengøring, flytterengøring, gulvbehandling eller polisharbejde, må du også meget gerne beskrive det.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Aarhus Rengøringsselskab ApS

Translated
Required driving licence
B
Job offer details
Work schedule: Full time
Number of posts: 1
Job offer language: Danish (da)
Workplace
Location city: 8230 Åbyhøj
Location region: East Jutland
Country: Denmark
Company
Employer name: Aarhus Rengøringsselskab ApS
Contact name: Dennis Rasmussen
City: 8230 Åbyhøj
Country: Denmark
Phone: Tel.: 86123355