The Food Company A/S søger fuldtidskok (arbejdstid kun dagstimer og hverdage)

The Food Company ApS
Denmark, 8000 Aarhus C
Full time
Direct hire
Updated: 5/13/2026
Phone: Tel.: 70705005
Contact Employer

Brænder du for god mad, høj kvalitet og et køkken med stærkt samarbejde? Har du faglig stolthed og kan tage ansvar for dit eget parti fra start til slut? Så er det måske dig, vi søger hos The Food Company A/S. Vi søger en dygtig og stabil kok til en 37-timers stilling, hvor du bliver en vigtig del af et professionelt køkkenteam med højt tempo, god energi og fokus på kvalitet – hver dag.

Om jobbet

Som kok hos The Food Company har du ansvaret for dit eget parti og for at levere mad af høj faglig standard. Du er med hele vejen – fra planlægning og indkøb til tilberedning, smag, præsentation og aflevering.

Du bliver en del af et køkken, hvor struktur, ansvar og samarbejde er afgørende for, at dagens samlede leverance lykkes.

Dine primære opgaver

Som kok hos os forventer vi, at du:

planlægger dit parti, udarbejder daglige indkøbslister og have evner til at sørge for god daglig dækning

sikrer, at råvarer og ingredienser er tilgængelige og lever op til kvalitetskrav

tilbereder maden med faglig stolthed og smager den til, så kvaliteten er ensartet og høj

tjekker kuverter, menu og interne bestillinger i relevante systemer (fx Kanpla og FreezeAway)

Oplæring af nye medarbejdere ved håndtering af råvarer og madlavning

møder kl. 06.00 (eller 05.00 ved bagerpartiet) og er klar til produktion

Service by Feeling – sådan arbejder vi

Hos The Food Company arbejder vi ud fra princippet Service by Feeling.

Det betyder, at vi ikke bare leverer mad – vi leverer en oplevelse, der er bygget på ansvar, kvalitet og samarbejde.

Som kok betyder Service by Feeling, at du:

tager fuldt ansvar for dit parti og leverer mad, du selv kan stå inde for

arbejder grundigt og kvalitetsbevidst – også når tempoet er højt, eller planen ændrer sig

samarbejder ordentligt og konstruktivt med kollegaer og sikrer klare overleveringer

bidrager til et godt arbejdsmiljø gennem respekt, hjælpsomhed og ordentlig tone

udviser fleksibilitet og hjælper, hvor behovet opstår, når det er nødvendigt for dagens samlede leverance

Service by Feeling handler ikke om fine ord – men om at tage ansvar og gøre tingene ordentligt i hverdagen.

Vi forventer, at du

er uddannet kok eller har solid erfaring fra professionelt køkken

har høj faglighed og arbejder struktureret

kan holde overblik og levere stabil kvalitet – også under pres

bidrager med idéer og input til udvikling af kvalitet, maden og arbejdsgange

kommunikerer respektfuldt og samarbejder godt med teamet

overholder alle hygiejnekrav og møder korrekt påklædt
(skridsikre sko, sort tøj og forklæde – forklæde udleveres; sat hår, korte negle osv.)

Fleksibilitet og fælles ansvar

Køkkenet er et fælles ansvar, og derfor forventer vi også, at du:

hjælper med opvask, rengøring og øvrige køkkenopgaver ved behov

deltager i firmaevents og samarbejdsopgaver efter aftale med køkkenchefen

kan indgå i andre partier samt hjælpe med opvask, chaufførvagter, rengøring og tøjvask ved sygdom og ferie

Vi tilbyder

en arbejdsplads med stærkt fællesskab og højt tempo

en hverdag med klare rammer, struktur og ansvar

mulighed for faglig udvikling og indflydelse i køkkenet

en arbejdsplads hvor kvalitet og samarbejde vægtes højt

fuldtidsansættelse på 37 timer - med arbejdstider i dagstimer og hverdage.

Ansøgning

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Via vores rekrutteringssystem her. Bemærk venligst, at vi IKKE modtager CV’er og ansøgninger på mail eller i fysisk form.

Arbejdssted: Ny Banegårdsgade 48, Aarhus C
Tiltrædelse: Hurtigst muligt / efter aftale og senest 1. juli 2026

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Translated