Konsulent – Fagprojektleder Bygværker (bro- og tunnelprojekter)

Nordjysk Projektledelse ApS
Denmark, 2640 Hedehusene
Full time
Direct hire
Updated: 4/14/2026
Phone: Tel.: 27839256
Contact Employer

(Sjælland eller Midtjylland, Danmark)

Er du en erfaren ingeniør med stærke kompetencer inden for fagprojektledelse, og har du solid erfaring med bro- og/eller tunnelprojekter?
Vi søger en engageret konsulent – Fagprojektleder Bygværker til en større offentlig bygherre, hvor du vil spille en central rolle i planlægning, projektering, udbud og gennemførelse af komplekse anlægsprojekter.

Om stillingen

Som konsulent – Fagprojektleder Bygværker vil du være ansvarlig for fagprojektledelse og/eller fagansvar for bygværker på ét eller flere større anlægsprojekter. Du blir tæt integreret i bygherrens organisation og arbejder på tværs af interne projektledere, øvrige fagansvarlige samt eksterne rådgivere og entreprenører.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

Fagprojektledelse af bygværker
Ansvar for fagprojektledelse eller fagansvar for broer og tunneller på både større og mindre anlægsprojekter, herunder projekter i skitse-, projekterings- og udførelsesfase.

Teknisk udbuds- og rådgiverbistand
Bidrag til udarbejdelse og kvalitetssikring af udbudsmateriale til rådgiver- og entrepriseudbud, herunder totalentrepriser, i overensstemmelse med gældende standarder og regelsæt.

Kvalificering og review af designløsninger
Screening og kommentering af tegninger, skitser, designnotater og beslutningsoplæg fra eksterne rådgivere samt deltagelse i design- og fagmøder.

Tværfaglig koordinering og grænsefladestyring
Sikring af sammenhæng mellem bygværker og tilgrænsende fagdiscipliner som fx geoteknik, anlægslogistik, miljø, arbejdsmiljø og tekniske installationer.

Risikostyring, økonomi og tidsplaner
Løbende vurdering af projektrisici, anlægsoverslag og tidsplaner samt udarbejdelse af faglige vurderinger og anbefalinger til projektledelsen.

Du får mulighed for at arbejde både strategisk og operationelt og bidrage til komplekse projekter med stor samfundsmæssig betydning i et fagligt stærkt miljø.

Din profil

Vi ser gerne, at du har følgende kvalifikationer:

Uddannet ingeniør (lang eller mellemlang videregående uddannelse)

Minimum 2 års erfaring som fagprojektleder, teknisk projektleder eller tilsvarende

Minimum 5 års erfaring med bro- og/eller tunnelprojekter fra planlægning, projektering og/eller udførelse

Solid forståelse for anlægsprojekters tekniske, økonomiske og juridiske forhold

Erfaring med kvalitetsstyring, tidsstyring og økonomistyring

Stærk i relevante værktøjer og metoder, fx:

FEM-analyser af broer

3D-modellering og BIM

Erfaring med projekt- og dokumenthåndteringssystemer (fx ProjectWise eller tilsvarende)

Evne til at arbejde selvstændigt, tage fagligt ansvar og samarbejde på tværs af organisationer

Dansk og engelsk på højt, teknisk niveau, både skriftligt og mundtligt

Hvad vi tilbyder

En langvarig konsulentopgave hos en større offentlig bygherre

Arbejde med komplekse og teknisk krævende anlægsprojekter

Et professionelt og tværfagligt arbejdsmiljø med høje faglige standarder

Mulighed for fleksibilitet, herunder begrænset hjemmearbejde efter aftale

Konkurrencedygtig aflønning baseret på erfaring og kompetencer

Mulighed for forlængelse af opgaven

Opstart: ASAP

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning i dag – stillingen kan blive besat inden fristens udløb.

Kort om os – Hvem er Nordjysk Projektledelse?

Nordjysk Projektledelse er et specialiseret projektlederhus, der hjælper virksomheder med at styrke deres projektorganisation gennem erfarne og kompetente projektledere. Vi leverer fleksible løsninger inden for projekt- og programledelse – både ved spidsbelastninger, strategiske projekter og midlertidige ressourcemangler.

Vi samarbejder med en bred vifte af virksomheder på tværs af brancher og har et stærkt netværk af dygtige projektledere, der sikrer, at vores kunder får den rette ekspertise til deres behov. Hos Nordjysk Projektledelse værdsætter vi faglighed, engagement og stærke relationer. Vi tror på, at succesfulde projekter ikke kun handler om struktur og styring – men også om mennesker, kommunikation og samarbejde.

Er du den rette kandidat?

Upload dit CV direkte via vores ATS-system.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Julia Fitzhugh på +45 27 83 92 56.

Translated
Job offer details
Work schedule: Full time
Number of posts: 1
Job offer language: Danish (da)
Workplace
Location city: 2640 Hedehusene
Location region: Greater Copenhagen
Country: Denmark
Company
Employer name: Nordjysk Projektledelse ApS
Contact name: Julia Fitzhugh
City: 2640 Hedehusene
Country: Denmark
Phone: Tel.: 27839256