Administrativt energibundt til dofk i Randers

Danmarks organisation for selvstændige frisører & kosmetiker (dofk)
Denmark, 8900 Randers C
Full time
Direct hire
Updated: 3/27/2026
Phone: Tel.: 21402906
Contact Employer

Kan du holde hovedet koldt og hjertet varmt, når tingene går stærkt? Så er det garanteret dig, vi leder efter.

Vi er en brancheorganisation for selvstændige frisører og kosmetikere, og vi har hårdt brug for en glad og kompetent administrativ medarbejder til vores kontor på Dytmærsken 14 i Randers. Stillingen er på 33 timer. Tiltrædelse efter nærmere aftale.

Du får tingene til at køre

Som administrativ medarbejder spiller du en nøglerolle for os og vores medlemmer. Du besvarer henvendelser med et smil, du koordinerer kurser og møder med overblik, du skriver referater og breve til tiden og du hjælper formanden i det daglige. Din rolle er central, og du får tingene til at køre rent administrativt i vores strategiske omstilling, der foregår lige nu. Den handler om mere fokus, stærkere synlighed, bedre medlemsservice og mere brancheaktivitet.

Dine opgaver

Stillingen er alsidig, og ingen dage er ens. Dine primære opgaver vil være:

Besvare telefoner og håndtere henvendelser fra medlemmer

Planlægge, booke og forberede alt vedrørende kurser, møder og arrangementer – fra indkaldelse til klargøring af lokaler

Praktisk afvikling af kurser og møder

Udarbejde referater, breve, mails og anden skriftlig kommunikation

Sekretærfunktion for formanden, herunder opfølgning og koordinering

Håndtering af ind- og udmeldelser af medlemmer

Ansvar for dofk’s fælles mailboks i samarbejde med din kollega

Udsendelse af rykkere og generel medlemsadministration

Støtte til organisationens strategiske indsatser – fx koordinering af aktiviteter i forbindelse med markedsføring, SoMe og medlemsarrangementer

Vi søger dig, der

Har en kontoruddannelse

Kommunikerer varmt og tydeligt – i telefonen og på skrift

Er god til Office 365 og finder let rundt i digitale værktøjer

Formulerer dig klart og professionelt, når du skriver breve, mails og referater

Er selvkørende, struktureret og holder kursen, når det går stærkt

Trives med at planlægge og koordinere

Kan lide at hjælpe andre og kan lide at se ting lykkes

Det tilbyder vi

En alsidig hverdag, hvor ikke to dage er ens

En central rolle i en spændende organisation

En arbejdsplads i strategisk udvikling, hvor der sker meget

Tæt samarbejde med formanden og et lille, engageret team

En reel mulighed for at præge din egen hverdag

En sundhedsordning og betalte pauser

Lyder det som dig?

Send ansøgning og CV til senest 29. april 2026 – og gerne snarest muligt, da vi afholder samtaler løbende.

For yderligere oplysninger om jobbet er du velkommen til at kontakte Ole Knudsen eller Bente Friis Mogensen på tlf. 63 15 74 40

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om dofk på www.dofk.dk

Translated