Produktionsmedarbejdere til teglafdelingen i Randers

CRH Concrete
Denmark, 8900 Randers C
Full time
Direct hire
Updated: 3/25/2026
Phone: Tel.: 76377855
Contact Employer

Produktionsmedarbejdere til teglafdelingen i Randers

Har du lyst til at blive en del af en solid og veletableret virksomhed, hvor kvalitet, samarbejde og godt håndværk går hånd i hånd? Til vores teglafdeling i Randers søger vi nye kolleger, der vil være med til at sikre vores høje standarder i produktionen af teglelementer.

Vil du have et job med gode fremtidsmuligheder, stærkt fællesskab og adgang til moderne maskiner og udstyr? Hos os får du en aktiv hverdag, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt – og hvor sikkerhed samt ordentlighed er en del af kulturen.

Dine arbejdsopgaver

Som produktionsmedarbejder bliver du en vigtig del af vores team, hvor vi fremstiller teglskaller og teglelementer til byggerier i hele Danmark. Du får en grundig oplæring så du kan indgå i flere dele af processen. Opgaverne kan bl.a. bestå af:

Limning af teglskaller
Fugning af teglelementer
Klargøring af materialer og elementer til teglproduktion
Kvalitetskontrol af færdige produkter
Rengøring og orden i arbejdsområdet
Samarbejde med kolleger om en effektiv og præcis produktion
Arbejdstid mandag–torsdag kl. 07.00–15.00 og fredag kl. 07.00–14.30 (overarbejde kan forekomme)

Vi tilbyder

Fast stilling og gode ansættelsesvilkår (bonus, pension og sundhedsordning)
Grundig oplæring og mulighed for faglig og personlig udvikling
En arbejdsplads med fokus på sikkerhed, kvalitet og godt samarbejde
En kultur præget af respekt, rettidig omhu og en uformel omgangstone
Et stærkt team med engagerede kolleger og god holdånd
Arbejdstøj og vask heraf
Motions-/fitnessrum på lokationen til fri afbenyttelse

Vi søger dig, som

Er kvalitetsbevidst og har et godt overblik
Er fleksibel, energisk og mødestabil
Trives med fysisk arbejde og ikke er bange for at tage fat
Har teknisk forståelse og hænderne godt skruet på
Har viljen og lysten til at lære nyt
Er let omgængelig, pålidelig og bidrager til den gode stemning
Kan tale, forstå og læse dansk
Har erfaring fra produktion, industri eller håndværk (en fordel, men ikke et krav)

Klar til at blive en del af holdet i Randers

Hvis du kan se dig selv i denne stilling, så send din ansøgning allerede i dag via nedenstående link. Vi holder samtaler løbende, indtil vi har fundet den rette.

Hvem er vi i Randers

Vi er en del af CRH – en international koncern – men i Randers er vi også et team med et stærkt sammenhold, uformel tone og fokus på sikkerhed. Vi hjælper hinanden, vi udvikler hinanden, og vi får tingene gjort.

Om CRH Concrete

CRH Concrete har ca. 1.300 medarbejdere på 10 lokationer i Danmark og tilbyder alt fra forspændte konstruktioner til byggesystemer som p-huse og arenaer. Vi er en del af CRH i Danmark, der samlet har ca. 1.500 ansatte på 19 lokationer inden for råhusbyggeri, råstoffer, belægning og rørsystemer. Vores mål er at udvikle løsninger, der bygger, forbinder og forbedrer verden.
Læs mere på www.crhconcrete.dk.

Translated
Job offer details
Work schedule: Full time
Number of posts: 1
Job offer language: Danish (da)
Workplace
Location city: 8900 Randers C
Location region: East Jutland
Country: Denmark
Company
Employer name: CRH Concrete
Contact name: Kenneth Mikkelsen
City: 8900 Randers C
Country: Denmark
Phone: Tel.: 76377855