Senior Electrical Engineer

VMS Group A/S
Denmark, 9900 Frederikshavn
Full time
Direct hire
Updated: 2/27/2026
Phone: Tel.: 28771050
Contact Employer

Lyder projektansvar og teknisk ledelse som noget for dig? Har du lyst til at tage det tekniske og projektmæssige ansvar for komplekse maritime el løsninger og samtidig være med til at forme udviklingen af vores Engineering-afdeling i en ny koncernstruktur? Hos Hoyer VMS Group søger vi lige nu en erfaren Senior Electrical Engineer med arbejdsplads på vores kontor i enten Frederikshavn eller Hadsten.

Vores hverdag er teknisk krævende, international og præget af ansvar. Vi arbejder tæt sammen – både på værkstedet, i maskinrummet, på kontoret og ude hos kunder verden over.

Hos os får du ikke bare et job. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor kvalitet, ansvar og samarbejde er fundamentet – og hvor du får mulighed for at sætte dit præg på både projekter og udvikling!

Dine arbejdsopgaver:

Teknisk og økonomisk ansvar for el-tekniske projekter (tid, kvalitet og budget)

Design, dimensionering og dokumentation af maritime elinstallationer, automation og fremdriftssystemer

Planlægning og prioritering af ressourcer samt sikring af fremdrift i projektteamet

Faglig ledelse og koordinering af projektmedarbejdere og eventuelle eksterne ressourcer

Ledelse af tekniske tilbudsprocesser inkl. kalkulation og løsningsvalg

Koordinering med kunder, klasseselskaber, leverandører og interne afdelinger

Sikring af overholdelse af gældende klasseregler (DNV, ABS, BV) og internationale standarder (IEC, ISO)

On-site projektarbejde, supervision, idriftsættelse og fejlfinding – nationalt og international

Faglig sparring, vidensdeling og udvikling af kompetencer i teamet

Bidrag til standardisering, metodeudvikling og strategisk udvikling af nye el-tekniske og grønne løsninger

Aktiv deltagelse i teknisk og procesmæssig integration i forbindelse med VMS Groups indtræden i Hoyer Group

Til at varetage ovenstående opgaver søger vi en profil, der:

Er uddannet el-ingeniør, maskinmester eller elektriker med relevant efteruddannelse.

Har minimum 7–10 års erfaring med maritime eller offshore elinstallationer

Erfaring med maritimt projektarbejde og kundedialog

Har solid erfaring med design og dokumentation af eltavler, hovedfordelinger, automation og fremdriftssystemer

Har erfaring med elektriske fremdriftsløsninger, hybrid- og grønne energikonfigurationer

Har kendskab til SCADA, PLC og HMI-systemer (fx Siemens, ABB, Schneider)

Har indgående kendskab til klasseregler og relevante standarder

Har dokumenteret erfaring med projektledelse og teknisk koordinering

Arbejder struktureret med projektets faser og leverancer

Kan kommunikere professionelt på både dansk og engelsk – skriftligt såvel som mundtligt.

Som person er du karakteriseret ved, at:

Du er løsningsorienteret og kan bevare overblikket, selv når opgaven driller lidt.

Du tager ejerskab for projekter og sikrer fremdrift.

Du træffer beslutninger på et kvalificeret grundlag – også under tidspres.

Du kommunikerer klart og positivt til såvel kunder som kolleger.

Du følger op på aftaler og sikre, at opgaver bliver ført helt til dørs.

Du er energisk og bidrager til et positivt og konstruktivt arbejdsmiljø.

Du motiveres af ansvar, teknisk kompleksitet og synlige resultater.

Hvad tilbyder vi?

Du vil blive ansat i en fast stilling i en spændende international virksomhed i vækst. Hos Hoyer VMS Group vil du en del af et professionelt, støttende og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø, hvor der er plads til dialog, faglig sparring og personlig udvikling.

Vi tilbyder en grundig og tryg onboarding, hvor dine kolleger og din nærmeste leder hjælper dig trygt og godt på plads i rollen.

Derudover tilbyder vi:

En stabil hverdag med kompetente og hjælpsomme kolleger både i teamet og på tværs af organisationen.

Mulighed for faglig ledelse og udvikling af mindre team

Et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til grin.

Indflydelse på dine opgaver og din arbejdsdag.

Attraktive løn- og ansættelsesvilkår, som fastsættes ud fra dine kvalifikationer.

Hos Hoyer VMS Group prioriterer vi vores medarbejdere højt. Vi værner om den enkelte og har fokus på en sund balance mellem arbejde og fritid, fordi vi tror på, at de bedste resultater skabes i et miljø præget af tillid, respekt og samarbejde.

Er du klar til næste skridt i din karriere?

… så send os din ansøgning senest den 20. april 2026 via linket. Vi indkalder til samtaler løbende, og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Engineering Manager, Palle Østergaard Andersen på tlf.: +45 5213 0830.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen er du velkommen til at kontakte HR Coordinator, Mette Pape Steffensen på tlf.: +45 2877 1050.

Vi opfordrer alle kvalificerede medarbejdere til at søge stillingen, uanset kultur, køn, alder, seksualitet eller religiøs overbevisning.

Translated
Job offer details
Work schedule: Full time
Number of posts: 1
Job offer language: Danish (da)
Workplace
Location city: 9900 Frederikshavn
Location region: North Jutland
Country: Denmark
Company
Employer name: VMS Group A/S
Contact name: Mette Pape Steffensen
City: 9900 Frederikshavn
Country: Denmark
Phone: Tel.: 28771050