IT-supporter

Mansoft A/S
Denmark, 8700 Horsens
Full time
Direct hire
Updated: 2/16/2026
Phone: Tel.: 31568937
Contact Employer

Vil du lære nyt, udvikle dig som IT-supporter og blive en naturlig del af kundens hverdag? Så er rollen som IT-supportkonsulent hos Mansoft måske noget for dig.

Om os

Mansoft er et IT-konsulenthus, hvor vores IT-support konsulenter arbejder tæt sammen med kundernes interne supportteams og bliver en naturlig del af deres hverdag.

Vi sidder hos kunderne i længere perioder, lærer miljøer og brugere at kende og er med til at løfte supporten, så længe der er behov for ekstra hjælp.

Rollen

Som IT-supportkonsulent vil du være tilknyttet én kunde ad gangen, hvilket giver dig mulighed for at dedikere din tid, dit fokus og dit nærvær. Kunderne er forskellige – både i branche, brugere, systemer og processer og det giver dig en bred erfaring at trække på. Den erfaring gør dig i stand til hurtigt at forstå nye miljøer og bidrage med andre vinkler på problemløsningen.

Eksempler på supportopgaver:

Daglig telefonisk, walk-in og onsite support af brugere

Support og udrulning af applikationer og operativsystemer

Klargøring, installation, vedligeholdelse og fejlfinding på arbejdsstationer

Support og konfiguration af printere

Support af mobile enheder

Opsætning og support af mødelokaler

Brugeradministration

Håndtering, opfølgning og dokumentation af sager i ticketsystemer

Vi forestiller os, at du:

Er uddannet IT-supporter

Kommunikerer forståeligt på både dansk og engelsk

Har flere års erfaring med både 1st og 2nd level support

Arbejder dagligt med følgende teknologier:

Active Directory / Entra ID

Microsoft 365 (Outlook, Teams, OneDrive, SharePoint)

Windows 10/11

iOS og Android

Intune

ServiceNow, TopDesk eller lignende ticketsystem

Derudover er det vigtigt, at du har kørekort og bil, da kunderne typisk ligger inden for ca. én times kørsel fra Vejle og Horsens.

Kan du se dig selv i dette?

Du møder brugerne med et smil og en positiv tilgang der skaber tryghed

Du kommunikerer på en enkel og forståelig måde

Du tager ejerskab for dine sager og følger dem helt til dørs

Du tager naturligt initiativ til nye opgaver og hjælper, hvor der er behov

Hvis du kan svare ja, så vil du passe godt ind i rollen og i måden, vi arbejder med support hos vores kunder.

Vores løfte til dig

Vi investerer i dig og betaler for kurser og certificeringer, så du kan holde dig fagligt skarp

Vi prioriterer fællesskabet – vores medarbejderklub arrangerer løbende sociale aktiviteter som go-kart, paintball, escape room og fælles madlavning

Vi står bag dig og er der, når du har brug for det – med opbakning og sparring fra både din leder, dine kolleger og din account manager

Vi tilbyder fast løn, pension, sundhedsforsikring, bonussamt bruttolønsordning, hvor du kan spare 30–50 % på IT-udstyr

Hvis det lyder som noget for dig

Så glæder vi os til at høre fra dig. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte din nærmeste leder, Bo Widal, på 31 62 72 52.

Translated
Required driving licence
B
Job offer details
Work schedule: Full time
Number of posts: 1
Job offer language: Danish (da)
Workplace
Location city: 8700 Horsens
Location region: East Jutland
Country: Denmark
Company
Employer name: Mansoft A/S
Contact name: Rasmus Buch
City: 8700 Horsens
Country: Denmark
Phone: Tel.: 31568937