Hos Lantau Ejendomme ApS søger vi nu 2 alsidige håndværkere / tømrere til indvendig istandsættelse af erhvervsejendomme
Vi søger to alsidige og selvstændige håndværkere, primært med baggrund som tømrer, til indvendige istandsættelsesopgaver i erhvervsejendomme. I kommer til at arbejde parvis på projekterne og refererer til vores byggeleder.
Vores virksomhed beskæftiger sig med istandsættelse og ombygning af erhvervsejendomme med indretning til kontorvirksomheder. Alt arbejde foregår indendørs.
Om jobbet
Arbejdet består af varierende opgaver inden for indvendig renovering, hvor kvalitet, struktur og samarbejde er i fokus.
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:
Tømrerarbejde (vægge, lofter, døre m.m.)
Gulvarbejde
Pudse- og spartelarbejde på vægge
Malerarbejde
Nedbrydning og demontering af indvendige konstruktioner
Generelle istandsættelsesopgaver
Vi forventer, at du:
Er uddannet tømrer eller har solid erfaring inden for tømrerfaget
Er alsidig og har lyst til at løse flere typer håndværksopgaver
Kan arbejde selvstændigt, men også fungere godt i makkerpar
Er kvalitetsbevidst og har sans for finish
Er mødestabil, ansvarsbevidst og struktureret
Kan kommunikere på dansk på arbejdspladsen
Vi tilbyder:
Fast stilling
Arbejde i faste makkerpar
Spændende og varierede projekter inden for erhvervsbyggeri
Ordentlige arbejdsforhold og løn efter kvalifikationer
Et professionelt arbejdsmiljø med klar projektstyring via byggeleder
Lyder stillingen som noget for dig, hører vi meget gerne fra dig.