Digital elev søges til Damkjær Sko
Er du vild med webshops, SoMe og mode – og har du lyst til at arbejde sammen med +20 unge og friske kollegaer? Så læs lige med
Vi leder efter en digital elev, der har lyst til at være med helt ude på gulvet og få hands-on erfaring med driften af vores 3 webshops. Du behøver ikke kunne det hele på forhånd – bare du har lysten, interessen og gåpåmodet.
Hvad kommer du til at lave?
Ordre- og returhåndtering
Lager og logistik
Kundeservice
Daglig drift af webshoppen
Sociale medier
Live shopping
Og alt det andet, der følger med i en travl og sjov hverdag
Vi holder til på Nørregade 45 i Holstebro, hvor både webshop og fysisk butik ligger. Vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden – og her er ingen dage, der er ens.
Vi forestiller os, at du:
Har gennemført de skoleophold, der kræves for at komme i lære
Har interesse for digitalt arbejde, mode og online trends
Er nysgerrig, engageret og klar på en varieret hverdag
Voksenlærlinge er også meget velkomne til at søge
Send din ansøgning til
Hurtigst muligt
Der gives kun besked til dem som kaldes til samtale.